top of page

Hvad er et holdingselskab og hvornår giver det mening at oprette?

Updated: Sep 28, 2023

Et holdingselskab er en registreret virksomhed, hvis primære anvendelsesområde er at eje aktier eller anparter i andre virksomheder. Holdingselskaber minder rent driftsmæssigt ikke om normale selskaber, idet de ikke producerer produkter eller ydelser, selvom de principielt er et ApS, eller A/S.


Hvorfor starter man et holdingselskab?

Den overordnede funktion som holdingselskaber har er at aktivere de penge, som man har haft af overskud i ens firma. Normalt når man ved årsafslutningen ser, at ens selskab forhåbentlig har haft et overskud, vil overskuddet enten blive udbetalt til selskabets aktionærer, eller blive liggende i virksomhedens konto under egenkapital. Dette betyder at, hvis du som virksomhedsejer ikke investerer dit overskud i virksomheden, vil pengene enten stå inaktivt i selskabets navn eller blive beskattet ved et potentielt udbytte.

Hvis man som virksomedsejer, har planer om at anvende overskuddet til ydeligere investeringer, kan en del af overskuddet blive beskattet i større omfang, hvis man ikke benytter sig af et holdingselskab. Det sker som følge af, at man som ejer ofte udbetaler dele af overskuddet i form af løn eller udbytte, hvorefter man kan investere pengene. Hvis man vælger at gøre det således, vil man ende med at betale udbytte- eller indkomstskat. Det smarte ved at benytte sit holdingselskab til disse investeringer er, at man ved anvendelse heraf har mulighed for at overføre overskuddet fra driftsselskabet til holdingselskab, for herefter at investere yderligere.


Hvis du benytter holdingselskabet til investeringer, skal du kun betale selskabsskat af overskuddet - såfremt at holdingselskabet ejer 10 pct. eller mere af driftsselskabet. Kort sagt kan man sige at man nemmere og mindre omkostningstungt kan aktivere ens fortjeneste, og undgå personlig beskatning af sin indkomst. Det skal dog understreges, at hvis du vælger at betale udbytte af investeringsgevinster fra dit holdingselskab, så vil man være forpligtet til at betale udbytte skat. Satsen for udbytte heraf er 27 pct. op til 58.900 kr. (2023) og 42 pct. for udbetalinger på over 58.900 (2023). Hvis du er gift, og din ægtefælle ikke har nogen aktieindkomst, kan du også benytte dig af din ægtefælles grundbeløb, og betale en udbytte skat på 27 pct. på udbytter op til 117.800 kr. (2023).

Andre fordele ved at have et holdingselskab Såfremt man udbetaler sit overskud fra sit driftselskab til sit holdingselskab, har man ved udlodning af sit overskud i et holdingselskab kreditorbeskyttelse. Det betyder, at mulige kreditorer for dit driftsselskab, i tilfælde af konkurs, ikke kan gøre krav på penge som er overført til et holdingselskab.


En anden meget anvendelig benyttelse af holdingselskaber er angående virksomhedssalg eller salg af kapitalandele i driftsvirksomheden. Her kan man ved anvendelse af et holdingselskab udlodde salgs-gevinsten til holdingselskabet, for efterfølgende at investere det skattefrit.


Men hvornår giver det egentlig mening at etablere sit holdingselskab? Skal det allerede være i starten af ens iværksætterrejse, når man har en vis størrelse, eller tænker på at sælge ud? Det kan være en fornuftig ide allerede fra opstarten af din driftsselskab, samtidigt at etablere et holdingselskab. Når du etablerer et holdingselskab samtidig, har du mulighed for at udnytte konceptet kaldet "rullende kapital". Dette betyder, at de midler, du investerer i oprettelsen af dit holdingselskab, kan geninvesteres i din driftsvirksomhed. Herudover er der en række begrænsninger, som virksomheder, der først vælger at stifte et holdingselskab, skal holde sig indenfor. Heraf findes en regel om, at virksomhedens ejerskab skal være stabilt de næste 3 år fra etableringen af holdingselskabet, hvilket kan give problemer, hvis de i perioden har tænkt sig at sælge andele af virksomheden.


Det kan imidlertid også for nogle give mening først at etablere et holdingselskab senere. For eksempel hvis man gerne vil spare penge. Specielt for små enkeltmandsvirksomheder kan det give mening at gøre det senere, eller sågar slet ikke at starte et holdingselskab. Dette er fordi der ved stiftelse af et holdingselskab generelt ligger en række gebyrer og omkostninger på cirka 5.000-10.000 kr. om året, til bl.a. revisor, mm..


Brug for yderligere afklaring?

Hvis du stadig står tilbage med nogle uforklarede spørgsmål er du velkommen til at kontakte os. Så tager vi en uforpligtende snak, hvor vi gerne rådgiver dig i den rigtige retning.

bottom of page