top of page

Hvad er forskellen på et ApS og en enkeltmandsvirksomhed?

Indholdsfortegnelse:


Hvad er et ApS?


Et ApS, også kendt som anpartsselskab, er et selskab, hvor der er en eller flere ejere. Disse ejere kaldes for anpartshavere, da de ejer anparter i virksomheden. Et ApS er en selvstændig juridisk enhed, hvilket begrænser hæftelsesansvaret for anpartshaverne. For at stifte et ApS kræver det, at du har minimum 40.000 kr. i indskud, samt 670 kr. som dækker over et stiftelsesgebyr.


Fordele ved et ApS
  • Begrænset hæftelse: Som ejer af et ApS har du som udgangspunkt kun ansvaret for selskabets gæld op til det indskudte kapital. Det betyder, at dine personlige aktiver er beskyttet mod selskabets eventuelle økonomiske problemer.

  • Skattemæssige fordele: ApS har en lavere skattesats på selskabsindkomst end personlig indkomst, hvilket kan give besparelser i skat.

  • Mulighed for at adskille ejerskab og ledelse: Som ejer af et ApS kan du adskille ejerskab og ledelse, hvilket betyder, at du ikke nødvendigvis behøver at være involveret i den daglige drift af selskabet.

  • Mulighed for at tage lån: Et ApS har mulighed for at optage lån og finansiere vækst og udvikling af virksomheden. Lånene kan tages på selskabets navn og baseres på selskabets kreditværdighed og finansielle historik, hvilket kan give adgang til mere kapital end hvad en privat person ville kunne låne


Ulemper ved et ApS
  • Højere startkapital: Et ApS kræver en startkapital på mindst 40.000 kr., hvilket kan være en udfordring for nystartede virksomheder med begrænsede midler.

  • Strengere regnskabskrav: Et ApS er underlagt en stram regnskabspligt, der kræver, at virksomheden skal føre detaljerede regnskaber og aflægge årsrapporter.

  • Intet personligt fradrag på personligt underskud: Et ApS tillader personligt fradrag for ejeren, selvom selskabet har underskud, hvilket kan være en udfordring for mindre virksomheder og iværksættere, der har brug for at trække underskud fra i deres personlige skat.

  • Øget administration: Udover at skulle udarbejde dokumenter som vedtægter og ejerbog, kræver et ApS også mere administration, herunder generalforsamlinger og referater.


Hvad er en enkeltmandsvirksomhed?


En enkeltmandsvirksomhed er en virksomhed, der kun har én ejer. Ved denne virksomhedsform vil virksomheden ikke anses som en juridisk person, der adskilles fra ejeren. Det betyder, at der er personlig hæftelse for ejeren. Er du således i gæld og har ikke mulighed for at opfylde forpligtelserne igennem virksomheden, vil du personligt hæfte. Der er altså større risiko forbundet med denne virksomhedsform. Som udgangspunkt skal du betale personlig skat, men du kan efter valg benytte to andre skatteordninger: virksomhedsordningen (VSO) eller kapitalafkastordningen.


Fordele ved enkeltmandsvirksomhed
  • Nem opstart: Enkeltmandsvirksomheder kræver ikke så meget papirarbejde eller startkapital som andre virksomhedsformer, hvilket gør det nemt og hurtigt at starte op

  • Personlig kontrol: Som eneste ejer af virksomheden har du fuld kontrol over beslutninger og retning for virksomheden.

  • Personligt fradrag: Du kan fradrage tab og underskud i virksomheden i din personlige indkomst, hvilket kan medføre skattefordele.

  • Mindre administration: En fordel ved enkeltmandsvirksomhed er, at der ikke er krav om revision af regnskaber eller indlevering af årsrapport, hvilket kan spare tid og penge på ekstern revision og konsulentbistand.


Ulemper ved enkeltmandsvirksomhed
  • Sværere at opnå finansiering: En enkeltmandsvirksomhed kan have sværere ved at opnå finansiering fra banker og investorer, da der er en højere risiko forbundet med en enkelt ejer.

  • Personlig hæftelse: Som ejer af en enkeltmandsvirksomhed hæfter man personligt for virksomhedens gæld og forpligtelser. Dette kan være risikabelt, da det betyder, at ens personlige økonomi kan blive påvirket, hvis virksomheden er udfordret økonomisk.

  • Blot én ejer: Enkeltmandsvirksomheder kan kun have én ejer.


Selvom en enkeltmandsvirksomhed ikke er forpligtet til udarbejdelse af årsregnskab, kan det frivilligt vælges. I så fald vil den skulle aflægge årsregnskab jf. reglerne for regnskabsklasse A. Regnskabsklasse A er ikke underlagt detaljerede krav til indregning og måling, da dette først gør sig gældende fra regnskabsklasse B og opefter. Trods dette, kan virksomheden dog vælge at systematisk og konsekvent følge regler fra højere regnskabsklasser.


Da årsregnskabsloven d. 1. juni 2015 blev ændret, indførtes der samtidig lempelser for mikrovirksomheder i regnskabsklasse B. Lempelserne fremgår af ÅRL § 22 b. Regnskabsklasse A, kan ifølge erhvervsstyrelsen godt vælge af følge de samme lempelser, men vil i så fald også have begrænset mulighed for brugen af regnskabspraksis. Dette fremgår eksempelvis af, at dagsværdireguleringerne jf. § 37 og § 38 ikke længere vil være mulige at anvende. Dette betyder blandt andet at muligheden for regulering til dagsværdi af investeringsejendomme jf. §38, ikke længere vil kunne anvendes.


Muligheden for tilvalg af målings- og indregningskriterier fra andre regnskabsklasse, er ifølge Erhvervsstyrelsen betinget af, at man ligeledes opfylder de strengere regnskabsmæssige krav til den pågældende regnskabsklasse. Dette vil sige, at hvis en virksomhed i regnskabsklasse A anvender lempelserne for mikrovirksomheder i regnskabsklasse B, vil de være underlagt reglerne for virksomheder i regnskabsklasse B, men med lempelserne der tilfalder mikrovirksomheder i regnskabsklassen.



Recent Posts

See All

Comments


Brug for yderligere afklaring?

Hvis du stadig står tilbage med nogle uforklarede spørgsmål er du velkommen til at kontakte os. Så tager vi en uforpligtende snak, hvor vi gerne rådgiver dig i den rigtige retning.

bottom of page