top of page

Er du forberedt på den nye bogføringslov?

Siden lovens vedtagelse d. 19. Maj 2022, har man afventet bekendtgørelser med krav til digitale bogføringssystemer. Her er de nyeste datoer og hvad du skal være forberedt på fremadrettet.

Udbydere af digitale bogføringssystemer har frem til d. 31. oktober 2023 til at tilpasse sig tre bekendtgørelser, som af Erhvervsstyrelsen offentliggjordes d. 31. januar. Det vil sige, at udbydere af digitale bogføringssystemer fra d. 1. februar 2023 har fået en deadline til d. 31. oktober 2023 til at tilpasse sine systemer således, at de stemmer overens med de af Erhvervsstyrelsen fastsatte krav. Systemerne forventes godkendt og registreret af Erhvervsstyrelsen d. 1. januar 2024.


Hvad betyder det for dig?


Dette betyder, at du forventeligt fra d. 1. januar 2024 kan danne dig et overblik over hvilke standardbogføringssystemer der er godkendt af Erhvervsstyrelsen, hvorefter du kan tilpasse dig kravet om digital bogføring - og bilagsopbevaring - som fortsat tidligst træder i kraft fra d. 1. juli 2024 for virksomheder klassificeret i enten regnskabsklasse, B, C, eller D. For virksomheder i regnskabsklasse A, forventes det fortsat, at kravet først er gældende fra 2026.


Hold dig opdateret


Erhvervsstyrelsen har gjort opmærksomt på, at datoerne præsenteret for oven er midlertidige, hvorfor der kan forekomme ændringer i tidsplanen vedrørende blandt andet, virksomheders pligt til benyttelse af digitale bogføringssystemer.

Comments


Brug for yderligere afklaring?

Hvis du stadig står tilbage med nogle uforklarede spørgsmål er du velkommen til at kontakte os. Så tager vi en uforpligtende snak, hvor vi gerne rådgiver dig i den rigtige retning.

bottom of page